Maj 2024  “April showers bring May flowers” – livgivende er forårets regn og et festfyrværkeri af vækst og farver er skudt i gang. Maj! så smuk, kraftfuld og intens. Man må ud og opleve farten på væksterne, der lige nu! – nu! – og nu! – vokser, gror, brister og udfoldes i grønne, rosa, røde og orange eksplosioner. Som japanerne fejrer sakura, kan også vi feste under bøgens flimrende, grønne løv – fejre nuets skønhed og livets evige forandelighed:

Papirdrager  Kom og oplev et lille udvalg af kunstner Marie Nørgaard Nielsens originale to- og tredimensionelle papirværker. Uddannet som beklædningsdesigner og med 10 års virke hos Henrik Vibskov, har Marie Nørgaard Nielsen siden orienteret sig mod skabelsen af større kunstværker i papir og tekstil. Senest var Marie Nørgaard Nielsen repræsenteret ved den nyligt afholdte lysfestival i København med et lysende pyramideværk på Højbro Plads.

Originalværk i papir af Marie Nørgaard Nielsen,
42 x 59,4 cm ekskl. ramme
6.400,- Dkk
Pris er inkl. indramning med antirefleksglas

Florlet silke  Et udvalg af håndsyede kimonoer i cinnoberorange, lyserøde, hvide og grønne mønstre. Alle fra Japan, alle vintage – smukke og florlette som maj. Alle kan de beundres, prøves, erhverves.

Japanske vintage kimonoer af silke,
priser varierer fra 1.790,- til 9.990,- Dkk

Eventyrland  Denne omfangsrige fagbog om japanske tekstiler, håndværksmæssige teknikker og traditioner er, ud over være et fantastisk smukt tilrettelagt bogværk, en visuel beretning om Japans historie og japanernes daglige liv. Samlingen omfatter tekstiler fra alle samfundslag, fra robust brandmandstøj til landbefolkningens mere rustikke arbejdstøj til farverige, blomstrende bomuldskimonoer til delikate ceremonielle silkekåber Et imponerende og inspirerende værk for alle, som måtte være betaget af Japans historie og landets rige tekstiltradition og håndværksmæssige suverænitet. Man kan godt købe ren lykke!

“Textiles of Japan”
980,- Dkk

Slørhaler  Tørklæder i rige farver og mønstre fra Épice. Flere forskellige slags.

Bredstribet tørklæde fra Èpice,
100% bomuld
1.350,- Dkk

Farvevibrationer  Publikationen “Small Prints” indeholder en serie unikke bogtryk af den hollandske designer Karel Martens (f. 1939). Værkerne på papir er farveintense og legende og tager ofte afsæt i geometriske konstruktioner. Den eksperimentelle måde at arbejde på, har Martens på udsøgt vis formået at overføre til hans livslange virke som designer af bøger og omslag, frimærker, mønter og skilte. Arbejder som på een gang har noget spontant og vibrerende over sig, men også altid med et forbilledligt præcist formsprog. At der i denne publikation desuden er leget med tryk på store ark, der foldes og samles, giver yderligere en dragende dimension.

“Karel Martens, Small Prints”
365,- Dkk

Silkeblomster  Flere antikke, japanske håndsyede kimonoer af udsøgte tekstiler. Alle bærer de deres egen unikke fortælling.

Japanske vintage kimonoer af silke,
priser varierer fra 1.790,- til 9.990,- Dkk

Forårsfest  Knyttede og vævede bælter af silke. Kan anvendes som bindebånd til en kimono eller som en fin detalje til anden beklædning. Alle vintage fra Japan.

Japanske vintage silkebælter
235,- Dkk/stk

Naturlig skønhed  Blossfeldt (1865–1932) var pioner inden for botanisk fotografering, om end hans oprindelige interesse for planteverden blev vakt med henblik på undervisning. Fascineret af planternes struktur og kunstneriske former fandt han, at fotografering af planterne kunne være et nyttigt undervisningsværktøj for hans studerende. Siden hans arbejder blev udgivet først i 1928 har Blossfeldts enkle fotografier, der så sanseligt indfanger planternes uendelige variation og tidsløse skønhed, vakt stor opmærksomhed og fortsat beundring  “Karl Blossfeldt Variations” er beretningen om hans liv og virke – hans tid og inspirationer.

“Karl Blossfeldt Variations”
475,- Dkk

Pif paf forårspuf  Keramiker Helene Stockmarr er kendt for sit udsøgte arbejde med glasurer og gerne i flere lag.  Hendes små skåle i delikate farver er et glædeligt studie i, hvor udsøgt farverne, som i små eksplosioner har fordelt sig på fladen.

Små glaserede stentøjsskåle,
fåes i rosa, lyserøde og grønne farver
275,- Dkk

Med dette værk af Marie Nørgaard Nielsen
ønsker vi jer alle milde og magiske majdage,
vi ses i Cinnober